Ideel opstaldning til kalveopdræt

Der skal være plads til alle nyfødte kalve op til en alder på 3 uger i enkeltkalvehytten. Derudover skal der være plads til kviekalve, som bliver opdrættet, indtil de er 4 måneder gamle. Det er muligt fra 3 uger efter opstaldning i gruppehytter. Dette indebærer, at der skal være enkeltkalvehytter til cirka 15 % af det samlede antal køer og til 15 % af det samlede antal køer opstaldet i gruppehytter. Der foretrækkes små faste grupper kalve af samme alder.

De første uger i kalvenes liv

I de første tre uger holdes de nyfødte kalve enkeltvis. På denne måde får de den omsorg og opmærksomhed, som de har behov for i et hygiejnisk miljø.

Nogle punkter, som der skal fokuseres på: 

  • Sørg for tilstrækkelig og ren strøelse i kælvningsstalden. Husk at desinficere navlen umiddelbart efter at kalven er blevet født. Tag kalven hurtigst væk fra dette sted og flyt den en 100 % ren enkeltkalvehytte (der er gjort ren og desinficeret!). Brug til transporten en særlig trillebør, der er forbeholdt til dette formål, og som er gjort rent og desinficeret, med frisk strøelse i den. Giv derefter kalven hurtigst muligt tilstrækkeligt kolostrum af god kvalitet.
  • Undgå al kontakt med andre kalve.
  • I de første tre uger skal kalven holdes i en enkeltkalveiglo i forbindelse med optimal kontrol med foderoptagelsen, opbygning af aktiv immunitet, følsomhed over for diarré osv.
  • Ungkalve skal helst ikke holdes i samme rum/stald som ældre dyr på grund af sygdomssmitte via luften.
  • Der skal altid være en ren, tør undergrund. Sørg hver dag for strøelse i kalvehytten. Der skal være så meget strøelse i hytten, at en liggende kalvs knæ er dækket med strøelse, så det ikke længere er synligt.

Optimal kalveopstaldning

Følgende aspekter er af væsentlig betydning for optimal kalveopstaldning og dermed også for en optimal opdrætsperiode:

Den passende temperatur til kalven

Den optimale temperatur er af afgørende betydning for den rigtige opstaldning af kalven.
En lav temperatur er i orden, fordi kalven godt kan klare kulde, forudsat at det er tørt og kalven får tilstrækkeligt med kvalitetsfoder. En kalvevams hjælper godt for at sikre, at kalven ikke kommer til at fryse.
For høje temperaturer er skadelige for kalven og det går på bekostning af foderoptagelsen og kalvens vitalitet og påvirker dermed væksten. Især i kalveigloerne er der store temperaturforskelle, når igloerne står i solen. Kalvehytterne fra CalfOTel® er fremstillet af UP-polyester, som er forsynet med et toplag med dobbelt coating, som reflekterer sollyset. Dette resulterer i meget mindre opvarmning end i de fleste andre igloer.

Sørg for tilstrækkelig med frisk luft, dog uden træk, ammoniak, sygdomskim, og sørg også for at placere kalvehytten på et velegnet sted.

Gruppehytte

  • Alle-ind/alle-ud systemet foretrækkes, fordi det fører til de bedste resultater. Med hensyn til grupper anbefales det at overholde en maksimal aldersforskel på 2 uger. Undgå at blande grupper af dyr. Især blanding af grupper på forskellige aldre skal undgås!
  • Start ikke med at danne grupper, før kalvene har nået en alder på 3 uger. Begynd med en lille gruppe, og fortsat derefter med større grupper. Lad kalven helst være i omgivelser, som den er fortrolig med (for store grupper og flytning giver unødig stress, hvilket går på bekostning af modstandsevnen og foderoptagelsen).
  • Vælg et automatiseret system til fodring. Fordelen ved det er arbejdskomforten, men også nøjagtighed ved fodring. Arbejdet med en mælketaxa/mælkeshuttle er at foretrække ved kalvehytter med alle-ind/alle-ud systemet. I tilfælde af store gruppehytter passer en drikkeautomat til kalve.

Optimalt sted til kalveopstaldning på en mælkeproducerende bedrift

  • Opstaldning på kostaldens side mod sydvest/vest. Dette forebygger indslæbning af bakterier og virusser fra kostalden.
  • Undergrunden skal være flad og skal kunne rengøres grundigt. Et støbt betongulv, som er bearbejdet med en betonglittemaskine, foretrækkes i den forbindelse. Betongulvet skal lægges med 2 % fald. (Jo højere gulvets tæthed er, desto bedre kan det rengøres; bør eventuelt forsynes med coating.) Sørg for, at regnvand ikke kan løbe ind i hytterne, ellers bliver strøelsen våd.
  • Kalvehytterne bør helst placeres med den lukkede side mod den mest forekommende regn-/vindretning.
  • Der skal helst sørges for beskyttelse mod vindpåvirkninger for at forbedre arbejdskomforten.

Fordele og ulemper ved opdræt i det fri

Fordele ved opdræt i det fri

  • Optimalt klima for kalven (mikroklima) for at forebygge infektioner
  • Kalven er optimalt beskyttet mod sygdomssmitte fra ældre kalve
  • Risikoen for infektioner er betydeligt lavere end i en fast stald (man kan skabe en 0-situation)
  • Det er let at holde øje med kalvene
  • Ved eventuelle problemer er det let at flytte kalvehytten/kalven
  • Løsningen er billigere end at bygge en stald

Ulemper ved opdræt i det fri

  • Ringere arbejdskomfort (tænk på belysning, vand, strøm osv.).
  • Der skal sørges for effektiv bortledning af urin og regnvand (tæt undergrund med 2 % fald).

Udluftning af kalveigloerne

  • Bortledning af kondensat i varmt vejr gennem åbningerne øverst på igloens forside
  • Luftcirkulation nedefra og opad i kalvehytten (den varme luft i igloen stiger opad)
  • Altid luftcirkulation uden træk
  • Kalvehytten er altid tør

Sollyset reflekteres

  • CalfOTel-kalvehytterne er fremstillet af specielt UP-polyester med coating
  • I kombination med det specielle hvide toplag med dobbelt coating reflekteres sollyset
  • Derfor opvarmes kalvehytten næppe i solen

Omkostninger i forbindelse med kalveopstaldning

Beslutninger om kalveopdræt tages stadig for ofte på grundlag af omkostningerne. Af hensyn til optimalt opdræt er dette ofte forkert. Et illustrativt eksempel: Det koster mellem 1.200 og 1.800 euro at opdrætte en kvie. For en bedrift, der opdrætter 30 kvier pr. år, er det et beløb mellem 36.000 til 54.000 euro pr. år.

Dette er i ikke noget forhold til investeringerne i kalveopdræt. Tænk i den forbindelse ikke kun på engangsinvesteringen i opstaldning, men også på udskiftning af sutter og drikkespande, brug af desinfektionsmidler, anvendelse af strøelse osv. Der frarådes stærkt at bespare på disse punkter, da det i sidste ende vil gå ud over kvaliteten.

Optimal udnyttelse af ungdomsvæksten

Jo yngre dyret er, desto højere er proteineffektiviteten. Dvs. jo bedre dyret benytter proteinerne i foderet til væksten. Udnyt altså dette faktum ved kalveopdrættet.

Hvor tabes resultatet i praksis?

  • Forkert indgivelse af kolostrum (kvalitet, mængde, hastighed)
  • Suboptimal ernæring (kvalitet, mængde, temperatur, vand)
  • Opstaldning er ikke optimal (velvære, klima)
  • Dårlig hygiejne (risiko for infektioner)
  • Sundhedsproblemer (infektioner/ernæringsforstyrrelser)
  • Forkert management (protokoller udføres forkert eller urigtigt)

(I de første tre uger er det især problemer med diarré, som er skadelige for kalven. Efter tre uger forekommer luftvejsproblemer oftere.)

CalfOTel bruger cookies

Vi bruger funktionelle og analytiske cookies for at sikre, at vores websted fungerer korrekt og for at gøre vores websted mere brugervenligt. Vi bruger også tracking cookies til CalfOTel kampagner. Sporing af cookies giver os relevante oplysninger, så vi kan vise besøgende på webstedet så meget relevant information som muligt. Når du klikker på 'Fortsæt', giver du os tilladelse til at placere funktionelle, analytiske og tracking cookies.